Byfest » Arkiv Byfest 2016
Alt er pakket ned for denne gang.
Nu kan planlægningen af Byfesten 2017 gå i gang. Sæt allerede nu kryds i kalenderen fra den 22. – 27 maj 2017.


Ses vi? Det tror jeg da nok vi gør!!!
 
Mangler man nu sit lagkagefad, kan det afhentes ved køkkendøren i cafeen. 
Hallo hallo
hvad sir’ man så? Så sir’ man tak!!!!!!

Finalen på vores byfest, var igen i år i særklasse. Fredag aften var vi en del der havde ondt i maven af at grine. Borbjerg Revyen var i særklasse. De 399 gæster i teltet fik topklasses underholdning. Rigtig mange fik ørene i maskinen, og fik en ”kærlig omgang” af revyholdet. Publikum kunne li’ hvad de så, og stemningen i teltet var på kogepunktet. Efter revyen festede vi videre til musik af DJ. Anders. Efter sådan en aften, var der flere der havde noget besvær med at få cyklen til at makke ret, til hjemturen. Så endda, en enkelt der ligefrem måtte tage en brydekamp med cyklen. Hvem der vand er jeg usikker på, men tror der blev indgået et forlig, således at der blev trukket hjem.
Så er det jo ikke noget at sige til, at man er lidt træt i ansigtet, når Borbjerg Sparekasse lørdag morgen serverer morgenkaffe i teltet. Men kaffe og en lille en til halsen gør underværker. Det er også nødvendigt med lidt opstramning, da der jo lørdag er et stramt program.
Der skulle findes guld på loppemarkedet, de sidste cykelsponsorer skulle findes, der skulle spises en sandwich eller en ristet med det hele, der skulle drikkes en friskskænket fadøl, der skulle snakkes med naboen om gårsdagens revy, cyklen skulle pumpes, der skulle trædes i pedalerne, der skulle hujes og klappes, vindere af cykelløbet skulle kåres, der skulle dækkes bord, der skulle bindes slips, der skulle pudses dansesko. For til sidst skulle vi jo afslutte byfestugen med en fabelagtig teltfest. Fremragende blev det, der blev spist, der blev drukket, der blev danset, men ikke mindst blev der talt og hygget i baren. Hvad sir’ man så? SÅ SIR MAN TAK!!!!!
Teltet er pillet ned, borde og stole afhentet, og de sidste synlige spor af byfesten er væk. Det eneste der er tilbage er en sort venstre herresko str. 44. Hvor der handles, der spildes…. Men sikken en fest. Ikke underligt at man søndag er lidt brugt.
 

 
I al sin glans nu stråler solen.
Kristi himmelfarts dag starter altid med friluftsgudstjeneste i Præstegårds parken. Den gamle Grundtvig salme som blev sunget for fuld blæs, godt hjulpet af Ikast-Herning FDF Brass Band, ramte helt plet, for solen strålede fra en skyfri himmel. En dejlig formiddag, som sluttede med rundstykke og kaffe, serveret af menighedsrådet.
Knap var rundstykke krummerne børstet af mundvigen, før de næste program punkter kaldte.
Børneloppemarked, ansigtsmaling, kæmpe kagebord, Gadedyst, flag-konkurrence og fodboldkamp. Nogen vil sige velfortjent, men fakta er at, gadedysten blev vundet af Haretoften. Nå det ”vinder skilt” må hjem på plads igen næste år. Med al den aktivitet, trængte de fleste af os, til lidt at spise. Maria og Co havde brugt eftermiddagen ved gryderne, og servede en lækker ret til de mange sultne byfestdeltagere. Det er dejligt med en gang fælles spisning.
Efter et godt måltid mad, er det altid godt med et par frisk skænkede fadøl. Måske modet også er der, til lige at udfordre de omkringstående, til at slå et par søm i.

Husk at det er i morgen fredag, at der er indsamling til loppemarked. Det er her vi har chancen for at skille os af med den skrækkelige vase, svigermor forærede dig til din fødselsdag. Du skal bare stille dine lopper ud til fortovet inden kl. 14.30.
Når vi er færdig med at samle lopper, er der fællesspisning og revy

Ses vi? Det tror jeg da nok vi gør.


 
Bilorienteringsløb i høje temperaturer.
Onsdagen bilorienteringsløb blev i år afviklet i noget højre temperaturer end sædvanligt. De mange deltagende biler kunne fint holde temperaturen nede. Være var det sikkert på bagsædet. Her kunne løbets mange opgaver godt give sved på panden.
Endnu et forrygende orienteringsløb blev afviklet, med stor præcision. KFUM spejderne har lovet at gentage øvelsen igen næste år. Vi siger tusind tak…. 

Ses vi? Det tror jeg da nok vi gør...
Mon jeg kommer hjem med en halv gris?
Gevinster i massevis, folk fra nær og fjern, der var fyldt godt op.
Tallene fløj gennem luften, og med jævne mellemrum, blev der råbt BANKO. Jo jo det var jo tirsdag aften, og der var banko i byfestteltet. Der var en del til stede, hvor jeg må nære en vis bekymring for deres kærlighedsliv. Men det er jo ikke sikkert ,at ordsproget holder i virkeligheden, den der med ”Man kan ikke have held i både kærlighed og spil” Der var dog enkelte, der måtte have meget held i kærlighed. En unavngiven gæst (fra Hvam) udtalte ”Næste år skal jeg altså øve mig noget mere, inden jeg møder op til pladespil i Borbjerg” Hertil kan vi kun sige bedre held næste gang.
Om de havde øvet hjemmefra, kan jeg kun gætte på, men rigtig mange gik hjem med favnen fuld af gode gevinster.
Nu skal vi lige have læst lidt op, inden vi sidst på eftermiddagen skal ud og køre bilorienteringsløb.

Ses vi? DET TROR JEG DA NOK VI GØR!!
Så er vi igang
Hoppeborg i Hallen, telt på sportspladsen, så ved vi at vi er i gang med den traditionsrige byfest i Borbjerg Hvam. Som altid, startede byfesten i år også med Borbjergløbet.
Vi kan mærke at konkurrencen om løbsdeltager er hård, men til trods for dette, var der mødt 115 løbere op.
Det fantastiske vejr, havde også trukket en del tilskuere til.
Der blev løbet stærkt
Der blev klappet og hujet
Der blev hoppet
Tror faktisk også der røg et par bakker pomfritter og fadøl over disken.
Nu skal vi så bare vente til klokken bliver 18.30, for så skal vi til pladespil, eller BANKO, som vi også kalder det.
 
Ses vi? DET TROR JEG DA NOK VI GØR!!
 
Klik på nedenstående link for at se resultaterne fra Borbjerg Løbet
http://we-time.com/events/index.php?event=627&page=rinfo
Køb teltfest billetter

Billetterne til byfestens teltfest er nu sat til salg.
Kom forbi Spar Borbjerg, og køb dine billetter.
Kun 195,- for en hel aften.

Tjek lige om din nabo også har fået købt billetter.


Ses vi? Ja det tror jeg da nok vi gør
Planlægningen af Byfesten 2016 er i fuld gang.
Som I sikkert ved afholdes byfesten 2. - 7. maj.


Som altid en uge med fuldt program:

Mandag:        Borbjerg Løbet
Tirsdag:         Pladespil
Onsdag:        Bilorinteringsløb
Torsdag:        Familiedag
Fredag:         Revy og musik
Lørdag:         Sparekassen serverer morgenmad
Lørdag:         Loppemarked
Lørdag:         Cykelløb 
Lørdag:         Teltfest


SES VI? DET TROR JEG DA NOK VI GØR!
Kultur og Fritidscenter | Borbjerg | Hvam | Hvamvej 84| 7500 Holstebro | Tlf.: 2077 6300 | info(@)kulturogfritidscenter.dk | CVR. 14433902