Byfest » Arkiv Byfest 2014
Sådan var byfesten 2014
 
Så er byfesten igang
Solskin og svedige ansigter.
Idag startede Byfesten i Borbjerg - Hvam som den den plejer. 133 løbeglade menesker var mødt op for at løbe Borbjerg Løbet. Det blev løbet på ruterne 4,5 km. 8,2 km. og 12,2 Km. Alle løbere gennemførte løbet, dog er jeg sikker på, at en enkelt eller to må køle benet lidt, med en gang is. 
Fadøls anlæggene blev også testen grundig, og Peder Amstrup har sagt god for kvaliteten på dette års øl. 
Et godt løb, og en rigtig god start på byfesten. Ses vi imorgen? DET TROR JEG NOK VI GØR.

Her kan du se resultaterne fra Borbjerg Løbet: 

http://we-time.com/events/index.php?event=529&page=rinfo
SHYYYYYY...... Ikke nyse
Så mange menesker, og så slet ingen larm. 
Hvis man kom gennem Borbjerg tirsdag aften ved ca. 22 tiden, kunne men se rigtig mange menesker gå med favnen fuld af gode gevinster.
Os der bor her ved, jo hvorfor.... Vi har jo været til BANKO i byfest teltet, som vi plejer. En der bestemt ikke var ro på, var Dorthe Christensen. Der kan ikke være meget stemme tilbage, da det jo som det plejer, er Dorthe der råber op. ( Altså nummerene til banko) tror at Poul Henning, kan få et par rolige dage nu. Mona havde igen i år samlet så mange gevinster, at selvom der var mere end 200 mødt op, var der så mange gevinster, at flere næste år overvejer, at medbringe en trillebør til at fragte gevinster hjem i.
Bilorinteringsløb
Drej på rattet og tryk på sømmet.

Det var der rigtig mange der gjorde til Byfestens Bilorienteringsløb.
Vejret var med os, og området vi kørte i, viste sig fra sin bedste side.
Spejderne som arrangerede løbet, havde poster på ruten, som kunne sætte gang i de små grå. "hvor højt over havet er vi nu" lød et spørgsmål.... 36 meter svarede jeg... Som tilflytter mente jeg at i Vestjylland er der ikke ret meget der er højere end et muldvarpeskud.... Men jeg blev klogere... 90 meter, hvilket blev tydeligt for mig, da vi kørte videre på ruten. En højderyg med en fantastisk udsigt.....
Om det var højde fejlen der gav udslaget ved jeg ikke, men en top placering blev det ikke til.... Men vi er klar igen til næste år... Ses vi? DET TROR JEG NOK VI GØR
Familiedag
Hunde, lopper og et godt boldøje.
Torsdag er dagen i byfestugen, hvor der er noget for hele familien.
Børne dyrskue med hunde kaniner og marsvin. Børne loppemarked, hvor der ikke kunne købes børn, men masse godt lejetøj, som er blevet i overskud. Gadedyst, hvor der blev der blev dystet i fodbold, rundbold, Petanque, og bowling. skiltet med "Gademester" måtte flyttes fra Majgaardsvej til Haretoften. Dog var der ryster om at skiltet kun er til låns. Dagen topopgør var en serie 2 fodboldkamp, mellem BGU - Struer. 3 - 1 blev resultatet, og med en god øl-sponsor, tror jeg at drengene stadig sidder i teltet og synger "Hvem var det der vandt idag". Inden fællesspisningen blev flagdysten afgjort. Og jo vi er i Vestjylland, og vi har alle træk på bilen, så selvfølgelig var præmien her en trailer. Dagen sluttede med fællesspisning i teltet. Madkøen var lang, men alt forløb uden tumult, så alle 280 fremmødte kunne gå mætte hjem
Fredag aften
Efter der var indsamlet ting og sager til lørdagens loppemarked, stod den på fællesspisning. En god omgang Gullasch med mos, og en kold fadøl med skum, var vi alle klar til god Vestjysk underholdning ved Æ'Holm. gode historier, sange der kunne synges med på. Senere på aftnen tog Anders Søndergaard over, og fandt de gamle Cd'er frem. Som vi kender fredage i byfestugen, skal vi lige pustet lidt skum af en fadøl eller to, og så slår vi søm i, for at afgøre hvem der hænger på regningen. Må nok indse at der skal trænes noget med hammer og søm inden næste byfest.

Det blev mørkt inden vi kunne tage hjem.
Morgenkaffe og gamle ting og sager
Selv om det for nogle blev sent fredag aften, var teltet fyldt, da Borbjerg Sparekasse lørdag formiddag, bød på morgenkaffe. En rigtig god start på dagen, en god kop kaffe. Der må være gode tider for sparekassen, for der var tandsmør på rundstykket. Endda en lille skarp skænket at Sparekassedirektøren selv.... Jo jo en rigtig god start på dagen.

Trods det lidt kølige vejer var der rigtig god opbakning til loppemarkedet på hallens parkeringsplads.I år er det 40 år siden vores gode sælger, Jørgen Brødbæk solgte lopper for første gang, og ikke en sygedag har siden holdt Jørgen væk.... Faktisk burde Jørgen indstilles til Dronningens fortjeneste medalje. De ihærdige sælger formåede at forvandle, de kasserede ting og sager til kolde kontanter.
Cykel-sponsorløb
Lørdag eftermiddag blev der kørt årets sponsor-løb. I tiden op til byfesten har børn unge og gamle, støvsuget området for sponsorkroner. Det gjaldt om at få "bogen" fyld med gode sponsorer, der var villige til at give et beløb for hver kilometer der blev cyklet. Det var ikke småpenge der blev cyklet ind. selvom man ikke engang var begyndt i skolen, kunnen man godt være med, jo færre kilometer de unge havde i benene desto højre beløb satsede sponsorerne på turen. De ældre cyklede på en 4 km. rute. De mindste kørte på en 700 meter rute, så kom de gennem målområdet flest mulig gange. En god opbakning kunne godt give en omgang eller to mere. Kunnen man ikke bruge pedalerne, brugte men bare sin løbe- cykel, og Sander kørte til batterierne på hans el-kørestol var flade. Nok var cykelrytterne flade efter to timers kørsel, med flad var pengekassen ikke. Ialt blev der kørt 76.000 kr. ind
Kultur og Fritidscenter | Borbjerg | Hvam | Hvamvej 84| 7500 Holstebro | Tlf.: 2077 6300 | info(@)kulturogfritidscenter.dk | CVR. 14433902